Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Førskolen

Hvad laver vi i førskolegruppe

Gruppen har til formål, at være med til danne børnene, så de får en forståelse af, hvad det vil sige at være de ældste og hvad der forventes af dem når de kommer videre.

At skulle starte i skole er en stor ting for de fleste børn. Der er igennem institutionslivet, snak med voksne og måske igennem ældre søskende blevet bygget en forventning op omkring skolestarten, som har gjort det til noget helt særligt at skulle begynde i skolen. Og det er også noget ganske særligt, børnene har en naturlig nysgerrighed for at lære nyt, og flere af dem vil på dette tidspunkt i deres liv begynde at interessere sig for f.eks. tal og bogstaver. Det er dog vigtigt at huske på, at det ikke nødvendigvis er alle børn i førskolegruppen, der er klar til at starte i skole, selvom de har alderen til det.

For skolen er også andet end tal og bogstaver, den er også et sted hvor man som elev skal kunne modtage og udføre en kollektiv besked, man skal kunne sidde stille, man skal kunne vente på tur og ikke mindst, så skal man være følelsesmæssigt og socialt funderet til at kunne klare skolegården og det liv som der er der.

Derfor ser vi det, som en af vores vigtigste opgaver, at arbejde med børnenes personlige og sociale kompetencer, som danner grundlag for mange af de forventninger, som der stilles til de kommende skolebørn. 

Vi ruster børnene, gennem sociale lege, hvor de lærer de sociale spilleregler, og følge forskellige instrukser. Vi ser det ligeledes som en vigtig opgave, at børnene får øje for hinanden, og lærer at aflæse egne og andres behov og følelser.

Vi vil gennem forskellige ture forsøge, at lære dem om verden uden for institutionen. Det er vigtigt de får et blik for at begå sig på forskellige arenaer. Turene vil derfor have forskelligt kulturelt indhold, samt have til formål, at øve sig i trafikken o.lign.

Herudover tager vi børnene med på besøg på Vestervang skolen.

Der er selvfølgelig også leg med tal og bogstaver, i den udstrækning det har børnenes interesse.
Gennem ture og leg, øver børnene sig i, at være store, uden det bliver til en miniskole.

Vores mål er, at ruste børnene bedst muligt til, at begå sig socialt når de starter i skolen, så de dermed får de bedste forudsætninger for at udvikle sig fagligt.

  • Genkendelse af bogstaver, ord og forskellige former
  • Kendskab til bogstaver og tal
  • Øve grov og fin motorik
  • Fremme selvhjulpenhed
     

Vi arbejder med forskellige projekter der specifikt er rettet mod skolestart:

  • Trafik
  • Udeliv
  • Krop & Bevægelse
  • Kreativitet
  • Fri for mobberi
  • Rim og remser


Vores forventninger til børn og forældre:

  • at jeres barn er veludhvilet, og har fået morgenmad (hvis ikke det spise i institutionen mellem 6.30 og 7.30)
  • at I siger godmorgen og farvel til en voksen fra jeres egen gruppe
  • ​​​​​​​at børnene selv sætter madkassen og frugt i køleskabet
  • at I hjælper med at rydde op når I går hjem
  • ​​​​​​​at I har sat jeres ting pænt i garderoben
  • ​​​​​​​at I har en sund madpakke med
  • ​​​​​​​at I har tøj og sko i garderoben med efter årstiden, men som også er nemt at røre sig i. Vi anbefaler at I sender tøj med der kan tages af og på alt efter vejret.