Sproget er en stor del af barnets udvikling.
Det spiller ind i det sociale mellem vennerne, i legen, i barnets egen personlige udvikling og generelt kommunikationen med omverdenen. - og det har stor betydning om du går i vuggestue, børnehave eller i førskole.
I Børnehuset Molevitten har vi fokus på at understøtte barnets sprog, om det er to-sproget, har sproglige udfordringer eller barnet er i en almindelig sproglig udvikling.
Det er ikke kun vores aktiviteter som støtter sprogets udvikling, men alt hvad vi gør i løbet af dagen;
- når vi skaber en dialog med barnet når vi spiser
- når vi sætter ord på barnets handlinger når det tager overtøj på
- når vi støtter børnene i at løse konflikter
- når vi synger og rimer
- når vi gynger sammen
Sproget bruges dagen lang, og især i legen giver det god mulighed for os som voksne at bygge nye ord på det som i forvejen optager barnet.
I børnehuset Molevitten udarbejder vi i vuggestuen sprogtrappen og i børnehaven og førskolen sprogvurderingen.
Det giver os et billede af, hvordan vi sammen med jer, kan støtte op om sprogets udvikling.