Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Ferie

Vi bliver oftest spurgt om vores tanker og overvejelser om børns behov for ferie. Vi oplever også enkelte børn der holder meget lidt ferie. Derfor formulerer vi her værdien og betydningen af børns ferie med deres familier.

 

Børn siger ikke de ønsker sig ferie, men de har brug for det.

På børnenes vegne ønsker vi, at alle børn holder ferie 4-6 uger ferie om året. Uger hvor de holder pauser fra at komme tidligt op, ud ad døren og hen hvor der er mange indtryk og mange andre børn, som de skal forholde sig til.

Børn er præcis indrettet, som os voksne; De har brug for at trække stikket og være hjemme i meget mere roligt tempo, hvor der ikke skal ske så meget og ikke på bestemte tidspunkter. Ferie for børn er også at slappe af og ingen steder skal, nødvendigvis. Lad børnene løbe i nattøjet og lad dem mærke, at hverdagen er kommet helt ned i gear. Børnene har ikke brug for beskæftigelse altid, tværtimod har de brug for tid til at mærke sig selv, lege og lære i eget tempo og ikke mindst ro til at bearbejde hverdagen og de mange indtryk de får her.

Ferie for familien giver muligheden for at have noget tid sammen, den tid som alle nok savner i hverdagen. Tiden til at lege med børnene og opleve barnet på ny. Tiden til at være sammen om en leg, en gåtur uden jag og alle de mange ting som betyder nærvær mellem forældre og børn.

Når dit barn siger til dig “Jeg keder mig, skal du ikke bekymre dig. Der er ingen grund til at føle sig skyldig elle komme med forslag til aktiviteter, som i øvrigt altid bliver afvist. Smil i stedet venligt til barnet og sig “tillykke med det, min ven. Det bliver spændende at se, hvad du finder på. - Jesper Juul. Familieterapeut og forfatter til bl.a. bogen Førerulve.